§1. NAVN OG HJEMSTED.
Vindeby Møllelaug, der er registreret som Frivillig Forening, har hjemsted i Vindeby
Sogn i Lolland Kommune.
§2. FORMÅL.
Møllelaugets Formål er at istandsætte og bevare Vindeby Mølle i fuld driftsmæssig
stand som et historisk mindesmærke, som en turistmæssig attraktion og som et mål
for lokalhistorisk undervisning.
§3. MEDLEMMER.
Som medlemmer kan optages personer, firmaer og selskaber, som er interesseret i
Vindeby Mølles bevarelse.
Hvert medlem er forpligtet til årligt at indbetale det på generalforsamlingen fastsatte
kontingent. Medlemmerne har ingen andel i Møllelaugets formue eller overskud, lige-
som de ikke hæfter for Møllelaugets gæld eller underskud.
§4. GENERALFORSAMLING.
Generalforsamlingen er Møllelaugets øverste myndighed. Til generalforsamlingen har
samtlige medlemmer adgang, og hvert medlem har een stemme. Kollektivt indmeldte
foreninger, firmaer og selskaber har ligeledes een stemme. Stemmeret kan kun
udøves ved personligt fremmøde.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal og indvarsles ved
annoncering i den lokale presse, eller ved direkte henvendelse til alle medlemmer
f.eks. ved brev eller e-mail, senest 14 dage inden afholdelsen.
Forslag, der af medlemmerne ønskes forhandlet på den ordinære generalforsamling,
skal være formanden skriftligt i hænde senest 8 dage inden generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal i bestyrelsen beslutter det,
eller når mindst 1/3-del af medlemmerne skriftligt overfor bestyrelsen fremsætter
forslag herom. Der indkaldes som nævnt under ordinær generalforsamling, men med
mindst 8 dages varsel og inden 30 dage efter andragendets fremkomst.
§5. DAGSORDEN.
På den ordinære generalforsamling skal dagsordenen mindst omfatte følgende:
1. Valg af dirigent.
2. Formanden aflægger beretning.
3. Kassereren aflægger beretning og fremlægger revideret regnskab.
4. Indkomne forslag.
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt to suppleanter.
7. Valg af revisorer samt en revisorsuppleant.
8. Eventuelt.
§6. AFSTEMNING.
De på generalforsamlingen behandlede anliggender afgøres ved almindeligt flertal, for
så vidt der ikke efter gældende vedtægter (§ 10-11) kræves kvalificeret flertal.
§7. BESTYRELSE.
Bestyrelsen består af syv medlemmer, heraf så vidt muligt repræsentanter for alle
lokale interesser (bl.a. Beboerforeningen og Lokalhistorisk Arkiv). Familien Gren vil,
så længe den har tilknytning til møllen, være berettiget til een bestyrelsesplads.
Valg til bestyrelsen gælder for en toårig periode. På generalforsamlingen er fire bestyrelses- medlemmer på valg de lige årstal og tre de ulige årstal. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen vælger selv sin formand, næstformand, kasserer og sekretær. Bestyrelsen
holder møder, når formanden eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer anser det for
påkrævet. Dens beslutninger afgøres ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af
stemmelighed er formandens stemme afgørende. Bestyrelsen er beslutningsdygtig,
når mindst 5 medlemmer er til stede. Over det på møderne passerede føres protokol,
som forelægges til godkendelse på næste bestyrelsesmøde.
§8. ADMINISTRATION.
Bestyrelsen drager omsorg for den løbende istandsættelse, vedligeholdelse og ledelse
af Vindeby Mølle. Rådighedsretten til Vindeby Mølle er overdraget til Vindeby
Møllelaug for 1 Kr. jf. tinglyst overenskomst mellem ejer Bjarne Gren og Vindeby
Møllelaug, den 25. februar 2000 (Matr. nr. 33-F, Vindeby By, Vindeby).
Vindeby Møllelaug tegnes af et forretningsudvalg, bestående af bestyrelsens formand,
næstformand og kassereren samt repræsentanten for familien Gren.
De til Møllelaugets tilhørende midler skal indsættes på bank- eller sparekassebog,
lydende på Møllelaugets navn.
§9. REGNSKAB.
Møllelaugets regnskab følger kalenderåret.
§10. VEDTÆGTSÆNDRINGER.
Til vedtagelse af ændringer kræves, at mindst 2/3-del af de på generalforsamlingen
afgivne stemmer går ind herfor, samt at mindst 10% af medlemmerne er mødt på
generalforsamlingen.
Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig, kan der indkaldes til ekstraordinær
generalforsamling 3 uger senere, som så er beslutningsdygtig uanset det fremmødte
antal medlemmer.
§11. MØLLELAUGETS OPHØR.
Bestemmelse om Vindeby Møllelaugs opløsning kan kun træffes efter samme regler,
som er gældende for vedtægtsændringer.
Ved Vindeby Møllelaugs ophør overgår Møllelaugets ejendele til Lollands Kommune
eller Region Sjælland, såfremt disse myndigheder vil overtage Vindeby Møllelaugs
forpligtelser. I modsat fald bestemmer ministeren for kulturelle anliggender, hvorledes
der skal forholdes med Møllelaugets ejendele, jævnfør lov nr. 291 af 6/6 1984 § 16.
_ _ _ _ _ o O o _ _ _ _ _
Oprindelige vedtægter vedtaget på Vindeby Møllelaugs stiftende generalforsamling
den 19. november 1986 i Vindeby Medborgerhus.
Ændring vedtaget på ordinær generalforsamling marts 2000.
Ændring vedtaget på ordinær generalforsamling marts 2001.
Ændring vedtaget på ordinær generalforsamling marts 2007.
Ændring vedtaget på ordinær generalforsamling marts 2020.
På ordinær generalforsamling den 7. marts 2025 blev vedtægternes §1 tilpasset til flg.
Vindeby Møllelaug, der er registreret som Frivillig Forening, har hjemsted i Vindeby
Sogn i Lolland Kommune.
